Skip to main content

DAGEN - den 28. december

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 28. DECEMBER

Ny udgave

DAGENS PERSON: 

DRONNING ALEXANDRINE  ( se foto nedenfor )

Som noget nyt vil jeg hver dag udvælge DAGENS PERSON.  Det er én af dagens fødte eller døde.  I dag er det Danmarks dronning fra 1912-47, Dronning Alexandrine.

Hun blev født i Schwerin i Tyskland i 1879. Hendes mor var datter af en russisk zar og hendes far tysk prins. Hun blev gift i 1898 i Cannes med den danske tronfølger, senere konge, Christian X.  Parret fik i bryllupsgave det nyopførte Marselisborg Slot i Aarhus i 1902 af det danske folk ( efter en folkeindsamling ). Senere byggede kongeparret selv Klitgaarden (”Kongevillaen”) i Skagen i 1914.  Arkitekten var Ulrik Plesner, der har sat mange arkitektoniske fingeraftryk netop i Skagen.

Alexandrine blev i 1918 ramt af den spanske syge, men overlevede.  Hun var især interesseret i musik og i håndarbejde. Hun blev meget populær i Danmark, også fordi hun både under 1. verdenskrig og under 2. verdenskrig gik aktivt ind for den danske sag, også over for sit tidligere fædreland Tyskland.

Hun døde i København som 73 årig i dag for 68 år siden.

 

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 2 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 8 timer – fra kl. 08.44 til kl. 16.44.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er BØRNEDAG.  Det hedder den til minde om barnemordene i Bethlehem efter Jesu fødsel. Den kaldes også de uskyldige børns dag.  Det var kong Herodes, der ifølge fortællingen havde beordret alle børn under 2 år myrdet.

I Belgien hedder dagen det samme:  SAINTS INNOCENTS.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1973:  Alexander Solsjenitsyn udgiver bogen Gulag Øhavet.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

At være ved sine fulde fem  -  hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det?

De fleste ved, at udtrykket han er vist ikke helt ved sine fulde fem betyder, at han ikke er helt tilregnelig. Han er ikke rigtig klog.

Udtrykket en folkelig forenkling af det juridiske udtryk: at være ved sine sansers fulde brug.  Det skal man nemlig være, når man skriver under på noget med juridisk gyldighed.  Og det henviser til, at alle ens fem sanser fungerer, som de skal: syn, hørelse, smag, lugtesans og følesans. Så pas på, hvad du gør, hvis en af disse sanser er ude af drift J 

På engelsk siger man kort og godt: to be in one’s senses.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

At tage fusen på nogen  -  hvad kommer det af? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPE-AT-WORK:   www.europe-at-work.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Ældre kvinder ser ofte yngre ud end unge, fordi de har større erfaring end de unge i kunsten at holde sig unge.

            Dette blev sagt af den tysk-amerikanske sanger og skuespiller Marlene

            Dietrich.

2.  Dagens citat:

Jeg bruger ikke bare den hjerne, jeg har, men alle dem jeg kan låne.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1852:  Kristian Erslev  ( død 1930 )

1856:  Woodrow Wilson  ( død 1924 )

1903:  Earl Hines  ( død 1983 )

1903:  John von Neumann  ( død 1957 )

1925:  Hildegard Knef  ( død 2002 )

1932:  Katy Bødtger   ( død 2017 )

1953:  Richard Clayderman

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1876:  Frederik Paludan-Müller  ( 67 år )

1937:  Maurice Ravel  ( 62 år )

1952:  Dronning Alexandrine  ( 73 år )

1963:  Paul Hindemith  ( 68 år )

1989:  Hans Sølvhøj  ( 70 år )

2004:  Susan Sontag  ( 71 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK    www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be



Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 28. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 28. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Dronning Alexandrine Som noget nyt vil jeg hver dag udvælge DAGENS PERSON.  Det er én af dagens fødte eller døde.  I dag er det Danmarks dronning fra 1912-47, Dronning Alexandrine. Hun blev født i Schwerin i Tyskland i 1879. Hendes mor var datter af en russisk zar og hendes far tysk prins. Hun blev gift i 1898 i Cannes med den danske tronfølger, senere konge, Christian X.  Parret fik i bryllupsgave det nyopførte Marselisborg Slot i Aarhus i 1902 af det danske folk ( efter en folkeindsamling ). Senere byggede kongeparret selv Klitgaarden (”Kongevillaen”) i Skagen i 1914.  Arkitekten var Ulrik Plesner, der hars at mange arkitektoniske fingeraftryk netop i Skagen. Alexandrine blev i 1918 ramt af den spanske syge, men overlevede.  Hun var især interesseret i musik og i håndarbejde. Hun blev meget populær i Danmark, også fordi hun både under 1. verdenskrig og under 2. verdenskrig gik aktivt ind for den d

DAGEN - den 30. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har valgt RUDYARD KIPLING som dagens person.   Han har fødselsdag i dag.   Han levede i årene 1865-1936.   Han blev født i Bombay ( Mumbay ) i Indien, var brite, og levede det meste af sit liv i England.   Han er en meget kendt forfatter, hvor han ofte tog udgangspunkt i sit indiske ophav. Hans mest kendte værk er formentlig børnebogen JUNGLEBOGEN fra 1894.   Den handler om den forældreløse dreng Mowgli, der lever i junglen sammen med de vilde dyr.    Bogen er senere filmatiseret. Kipling er også forfatter til sangen MANDALAY, der handler om Burmas ( Myanmars ) næststørste by i den nordlige del af landet. Digtet er fra 1890.   I 1942 gjorde Mogens Wieth den landskendt i Danmark med sin danske version af sangen. Den kan høres HER .   Den handler om en gammel engelsk soldat, der sidder hjemme i London og drømmer sig tilbage til sin tid i det dengang britiske Burma. Kipling havde kun én søn.   Og

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og hans dokumentaionscenter var bl.a. aktivt involveret i