Skip to main content

DAGEN - den 8. november

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 8. NOVEMBER

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 7 timer og 10 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 9 timer og 20 minutter – fra kl. 07.47 til kl.17.06.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder CLAUDIUS DAG.  Den er ikke opkaldt efter den romerske kejser Claudius – han er af gode grunde ikke nogen kristen helgen L   Derimod har dagen sit navn efter en anden romer, billedhuggeren Claudius, der levede under kejser Diocletian ( 244 – 311 ). Han boede i den romerske provins Ponnonia, der er det nuværende vestlige Ungarn. Han led martyrdøden på grund af sin kristne tro.

I Belgien hedder dagen SAINT GODEFROID – efter Godfred af Bouillon. Han var en efterkommer af Karl den Store ( Charlemagne ) og levede i årene 1058-1100.  Han byggede borgen i Bouillon i Sydbelgien – en borg, der er der den dag i dag.  Han solgte borgen for at tage på korstog til Jerusalem.  Det var det 1. korstog. Han nåede at blive konge af Jerusalem i 1099, men døde året efter.

Der er en rytterstatue af ham på Place Royale i Bruxelles.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1895:  Wilhelm Röntgen opdager den særlige stråling, der får hans navn.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Græsenke  – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Udtrykkets oprindelse kendes ikke med sikkerhed. Forklaringerne er mange. Fra tysk og svensk har vi denne forklaring: en forført og forladt pige – specielt en pige, der er forført i det fri (på græs). Det samme siges om det tyske udtryk Strohwitwe.  Danske Peder Syv (1631-1702) siger, at ”græsenke kaldes den, hvis mand har hængt sig”.  Spøgefuldt har man på mange sprog kaldt en ægtemand, hvis kone er bortrejst, for græsenkemand. En betegnelse, der er vendt tilbage til kvinden, så græsenke blev betegnelsen på en kvinde, hvis mand var bortrejst.  I Norge kaldes en græsenkemand ofte græskar (kar=karl).

I dag bruges betegnelsen græsenke stadig som betegnelse på en kvinde, hvor manden er midlertidigt bortrejst.  For sømandskoner gælder den særlige skik, at en græsenke sætter to hvide kattefigurer af porcelæn i vinduet. Og kattene kigger udad.  Hvis de står der og kigger indad i huset, så er manden hjemme. Så kan man selv fundere over, hvad en sømands-græsenke på denne måde ønskede (og ønsker) at signalere!

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

At løbe spidsrod  - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Antisemitisme er en patologisk tilstand, en besynderlig form for seksuel perversion. Blandt alle skændige fænomener er den det mest ækle og afskyelige.

            Det blev sagt af den russiske forfatter Lev Tolstoy.

2.  Dagens citat:

Mig skal de ikke pisse på!

Hvem af nedenstående har mon sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1656:  Edmond Halley  ( død 1742 )

1847:  Bram Stoker ( død 1912 )

1906:  H.C. Hansen  ( død 1960 )

1912:  June Havoc  ( død 2010 )

1927:  Jørgen Reenberg

1935:  Alain Delon

1939:  Henning Christophersen  ( død 2016 )

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1890:  César Franck  ( 68 år )

1908:  Heinrich Hirschsprung  ( 72 år )

1986:  Vjatseslav Molotov  ( 96 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK    www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

Comments