NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 30. NOVEMBER
Ny udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Belgien 8 timer og 9 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 8
timer og 20 minutter – fra kl. 08.22 til kl. 16.42.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
I dag hedder ANDREAS DAG ( eller på gammelt nordisk: ANDERS DAG ). Andreas var en af Jesu disciple, bror til Peter. Han tog bl.a. til Grækenland for at missionere. Her blev han senere korsfæstet på grund af sin tro. Han led døden i år 60 i Patras i Grækenland på et X – formet kors. Dette er senere blevet betegnet som et Andreaskors.
I den ortodokse kirke anser man patriarken i Konstantinopel som efterfølger til Sankt Andreas.
Dagen er traditionelt blevet brugt til vejrvarsler. I Norden sagde man i gamle dage, ”at kulde på Anders Dag giver blid vinter, men kold vår ”.
I Belgien hedder dagen det samme: SAINT ANDRÉ.
DAGENS BEGIVENHED:
1840: Napoleon Bonapartes jordiske rester
returneres fra St. Helena til Paris. Hans kiste findes i dag i Invalidekirken.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Eau de Cologne – 4711: Hvad er det – og hvad er historien bag ?
Baggrunden for denne historie er - som for mange andre historiske
begivenheder - ingen ringere end Napoleon. Da han med sin
Grande Armée i 1794 stod foran Kølns porte for at besætte den, da besluttede
den lokale tyske borgmester at alle gader med det samme skulle have navne og
husene skulle have numre. Sådan var det ikke indtil da. Men han vidste, at det
var meget vigtigt for den franske kejser. Så det var bedst at få det på plads,
inden de franske tropper kom ind i byen. Det hus, hvor den særlige Eau de Cologne eller Kölnisch Wasser ( en særlig duftevand
for fruer ! ) blev produceret, fik gadenummeret 4711. Gaden hed Glockenstrasse
- og husets nummer blev dog senere nr. 12.
Det var, hvor firmaets hovedkvarter lå i mange år fremover.
Dette er den historiske grund til,
at et af firmaets meste populære produkter fik navnet Eau de Cologne 4711.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
December – hvad kommer
det ord af? Og hvad knytter der sig til
denne måned?
_____________________________________________
SVAR PÅ EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Vi ender som en flok
folkedansere, hotelkarle og ludere, hvis vi ikke gør noget
ved det!
Det er engang sagt af filminstruktøren Erik Balling.
2.
Dagens citat:
Bøger, hjernens børn.
Hvem af nedenstående
kommer det mon fra?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1667: Jonathan Swift ( død 1745 )
1817: Theodor Mommsen ( død 1903 )
1835: Mark Twain ( død 1910 )
1874: Winston Churchill ( død 1965 )
1936: Hanne Borchsenius ( død 2012 )
1960: Gary Lineker
4.
Kendte døde på denne dag:
1879: Auguste Bournonville ( 74 år )
1900: Oscar Wilde ( 46 år )
1957: Beniamino Gigli ( 67 år )
2007: Francois-Xavier
Ortoli ( 82 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Comments
Post a Comment