Skip to main content

DAGEN - den 29. november

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 29. NOVEMBER

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

I dag er her i Belgien 8 timer og 7 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 8 timer og 22 minutter – fra kl. 08.20 til kl. 16.42.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder SATURNINUS DAG.  Han blev af kirken udnævnt til missionær i Toulouse i Sydvestfrankrig, og her blev han senere biskop. I år 250 e.Kr. blev han dræbt af de lokale ikke-kristne ved at blive bundet til benene på en tyr, som de derefter jog ned ad trapperne fra byens capitol.  På dette sted blev der senere opført en kirke, der hedder Notre-Dame-du-Taur.

I Belgien hedder dagen SAINT RADBOD – efter frisernes konge Radbod, der også var biskop i Utrecht i det nuværende Holland.  Han var i kamp med frankerne og slog på et tidspunkt deres leder Karl Martel ved Köln.   Radbod døde i 719.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1814:  Avisen The Times i London starter.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Black Friday  -  hvad er det? Og hvad er historien bag?

Dette udtryk kommer oprindeligt fra USA. Det er dagen efter Thanksgiving Day – der hvert år er den 4. torsdag i november.

Denne fredag er officiel fridag i 24 af USAs enkeltstater. Og den betragtes siden 1930erne som starten på julehandelen.

Man mener, at udtrykket startede i Philadelphia, hvor det henviste til, at der på denne dag var ekstra megen trængsel i byen, både af biler og af fodgængere.

Senere er betydningen gledet over til at henvise til, at mens mange handlende i tiden op til Thanksgiving havde underskud i deres forretninger (”red figures”), så fik de fra denne dag overskud (”black figures”) i deres regnskaber på grund af julehandelen.

Der cirkulerede også en gang rygter om, at navnet Black Friday henviste til, at man dagen efter Thanksgiving handlede med slaver.  Det er historisk vrøvl – også af den simple grund, at Thanksgiving Day blev indført efter Borgerkrigen i 1861-65 – den krig, der netop afskaffede slaveriet.

Black Friday er efter år 2000 også kommet til mange lande i Europa og andre steder i verden.  Den er så at sige blevet et aktivt element i markedsføringen af netop julehandelen.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Eau de Cologne 4711 – hvad er det? Og hvad er historien bag det ?

_____________________________________________

SVAR PÅ 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:    www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        At generalisere er det samme som at være idiot!

            Dette blev sagt af den britiske maler og forfatter William Blake.

 

2.  Dagens citat:

        Vi ender som en flok folkedansere, hotelkarle og ludere, hvis vi ikke gør noget

             ved det!

             Hvem kommer det citat fra?

 

3.  Kendte fødte på denne dag:

1803:  Christian Johann Doppler  ( død 1853 )

1879:  Jacob Gade  ( død 1963 )

1909:  K. Helveg Petersen  ( død 1997 )

1924:  Erik Balling  ( død 2006 )

1932:  Jacques Chirac  ( død 2019 )

4.  Kendte døde på denne dag:

1780:  Maria Theresia  ( 63 år )

1924:  Giacomo Puccini  ( 66 år )

1955:  Hans Hedtoft  ( 52 år )

1962:  Erik Scavenius  ( 85 år )

1981:  Nathalie Wood  ( 43 år )

1986:  Cary Grant  ( 82 år )

2001:  George Harrison  ( 58 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK    www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 30. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Det er den tidligere svenske statsminister OLOF PALME .   Se mere på min blog: VED DU, AT.. DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien tiltaget med 1 time og 12 minutter siden d. 21. december.   I dag er derfor på 9 timer og 10 minutter – fra kl. 08.21 til kl. 17.31. I København er dagen blevet 1 time og 35 minutter længere og er derfor på 8 timer og 29 minutter. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder ADELGUNDEs DAG – opkaldt efter den franske prinsesse Adelgunde. Hun flygtede fra Hannegau for at undgå et uønsket ægteskab, blev først eneboer og grundlagde derefter et kloster i Maubeuge i Nordfrankrig, hvor hun blev den første abbedisse.   Her døde hun i år 684. Dagens navn i Belgien er:   Saint Mutien-Marie , en belgisk kristen lærer, der levede i årene 1841-1917.   DAGENS BEGIVENHED: 1933:   Adolf Hi...