Skip to main content

DAGEN - den 25. november

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 25. NOVEMBER

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

I dag er her i Belgien 8 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 8 timer og 30 minutter – fra kl. 08.16 til kl. 16.46.

Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Denne dag hedder CATHARINAs DAG. Det hedder den efter Catharina, der ikke ville gifte sig med den romerske kejser Maximilian. Derfor blev hun fængslet. Men i fængslet omvendte hun mange til kristendommen. Hun blev pint og plaget på et hjul med knive. En af hendes bødler blev dræbt af lynet, da han prøvede at rive hendes krop fra hinanden. Hendes lig blev ført bort af engle.  Det skete omkring år 300 e.Kr.

Hun har givet navn til Catharina-Klosteret i Sinai.

Vejrvarsel:  Frost eller sne natten til denne dag varsler frost eller sne de kommende 18 uger.

Dagen hedder det samme i Belgien: SAINTE CATHARINE.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1992:  Tjekkoslovakiets parlament  opdeler landet i Tjekkiet og Slovakiet fra 1.1.1993.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

At falde i staver – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Udtrykket stammer fra bødker-verdenen. Her arbejder man som bekendt med tønder, kar og andre ting i træ. Disse tønder og kar er sammensat af staver, der holdes sammen af tøndebånd.  Men hvis de står ubenyttede hen og bliver udtørrede, så falder de fra hinanden. Og der er kun staverne tilbage.   Så når man siger til en person: Du skal ikke stå der og falde i staver, så betyder det, at han ikke bare skal stå der og gøre ingenting. For så ”falder han (eller hun) fra hinanden”. Bliver nærmest nytteløs.  Og det er jo i grunden ikke så godt J

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Parkinsons lov – hvor kommer den fra? Og hvad siger den?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

       Amerika er den eneste nation i historien, som mirakuløst er gået fra      

            barbarismen til degenerationen uden det sædvanlige interval med civilisation.

            Dette blev engang sagt af den franske statsminister, bl.a. under 1. verdenskrig,

            Georges Clemenceau. Han blev også kaldt hvalrossen.

 

2.  Dagens citat:

        Det er ingen skændsel at være rig. Men det er en skændsel at dø rig.

             Hvem fra dagens liste kan have sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1562:  Lope de Vega  ( død 1635 )

1835:  Andrew Carnegie  ( død 1919 )

1845:  Carl Aller  ( død 1926 )

1881:  Pave Johannes den 23.  ( død 1963 )

1900:  Rudolf Broby-Johansen  ( død 1987 )

1915:  Augusto Pinochet  ( død 2006 )

1923:  Mauno Koivisto  ( død 2017 )

1947:  Lars Lunderskov

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1686:  Niels Steensen  ( 48 år )

1907:  Ludvig Mylius-Erichsen  ( 35 år )

1950:  Johannes V. Jensen  ( 77 år )

1974:  U Thant  ( 65 år )

2005:  George Best  ( 59 år )


Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK     www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...