DAGEN - den 10. november

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 10. NOVEMBER

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 7 timer og 16 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 9 timer og 14 minutter – fra kl. 07.50 til kl. 17.03.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder LUTHERS DAG. Den er opkaldt efter Martin Luther, der blev født på denne dato i 1483 i Eisleben i Tyskland.  Han var katolsk munk, men tog som bekendt initiativet til reformationen. Den startede, da han i 1517 slog sine berømte 95 teser op på porten til domkirken i Wittenberg.  Han døde som 63 årig i 1546 – iøvrigt 10 år efter at reformationen også var kommet til Danmark.

Når i aften hedder Mortens Aften, har det ikke noget med Martin Luther at gøre. Den skyldes Morten Bisp – nærmere betegnet den hellige Martin af Tours i Frankrig. Han levede i årene 317 – 97 e.Kr.  Da han for enhver pris ville undgå at blive udnævnt til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Men da gæssene selvfølgelig skræppede op, blev han fundet og udnævnt til biskop. Og som straf blev de skræppende gæs hvert år siden spist netop på denne aften.

Gamle danske vejrvarsler for denne dag og aften:

·       Hvis Mortens Aften er mild, er der stor sandsynlighed for hvid jul

·       Hvis der er frost mellem Mortens Aften og Mortens Dag, bliver det en kold vinter

·       Mortensgåsen kan også bruges til at tage varsel af vejret. Gør brystbenet rent. Hvis det er hvidt, kommer der sne og slud. Hvis det er brunt, kommer der kulde.  Den øverste del af benet gælder tiden før jul. Den nederste del tiden efter jul.

I Belgien hedder dagen SAINT LÉON – efter Leo I, der levede i årene 390-461.  Han var fra en aristokratisk familie i Toscana i Italien og var pave fra 440-61.  Han fik stor betydning for kirkens videre udvikling.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1871:  Henry Stanley finder David Livingstone ved Tanganyika-søen.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

En polsk rigsdag – hvad kommer det af? Og hvad betyder det:

Dette udtryk sigter til forholdene i Polen fra 1572 til 1795. I den periode herskede der i den polske rigsdag (der især havde adelige medlemmer) en sådan uenighed, at næsten intet kunne vedtages. Det kom bl.a. af, at der til beslutninger krævedes enstemmighed. Ethvert medlem af Rigsdagen kunne nedlægge veto (kaldet liberum veto = frit veto), hvorved en sag kunne standses.

Udtrykket en polsk rigsdag hentyder i dag stadig væk til, at der hersker så stor uenighed, at intet vedtages. Man kan kalde det beslutningsmæssigt kaos.  Det kan være, fordi der gælder en regel om veto, f.eks. for ethvert land – stort eller lille -, eller fordi partidisciplin eller grundige forberedelser lader meget tilbage at ønske.  FN’s sikkerhedsråd med dets regel om veto til hvert af de permanente medlemmer lammes ofte og kan ikke tage beslutninger (f.eks. om krigen i Syrien).  EU lammes på samme vis i mange tilfælde af, at  meget fortsat skal vedtages i enstemmighed.  Tænk på, hvor amerikansk politik ville være henne, hvis alle 50 stater skulle være enige, før en beslutning kunne træffes.

Derfor er udtrykket en polsk rigsdag ikke noget positivt. Og det bør man tænke på, når man diskuterer, hvordan f.eks. EU bør udvikle sig og gøre sig mere beslutningsdygtig, så Europa ikke skal gå hen og bliver irrelevant og i stedet helt være underlagt hvad store lande rundt omkring i verden beslutter.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Højre- og venstrekørsel -  hvad er den historiske forklaring på denne forskel?

_____________________________________________

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Siger De, at den person er uundværlig?  Min gode mand:  kirkegårdene er

fyldt med uundværlige personer!

            Det blev engang sagt af general og senere præsident Charles de Gaulle.

2.  Dagens citat:

            Naturen har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde  

            stille og passe sit hjem.

            Hvem af dagens personer kan have sagt det?

 

3.  Kendte fødte på denne dag:

1483:  Martin Luther  ( død 1546 )

1668:  Francois Couperin  (død 1733 )

1759:  Friedrich Schiller  ( død 1805 )

1925:  Richard Burton  ( død 1984 )

            1928:  Asger Bonfils  ( død 2018 )

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1860:  Søren Kanne  ( 59 år )

1891:  Arthur Rimbaud  ( 37 år )

1938:  Kemal Atatürk  ( 57 år )

1982:  Leonid Brezhnev  ( 76 år )

1983:  Carl Erik Soya  ( 87 år )

2001:  Ken Kesey  ( 66 år )

2015:  Helmut Schmidt  ( 97 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be