NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 9. OKTOBER
Ny udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Belgien 5 timer og 22 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11
timer og 8 minutter – fra kl. 07.56 til kl. 19.04.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Denne dag hedder DIONYSIOS DAG – efter den græske biskop, der missionerede i Frankrig. Det fortælles, at han efter sin halshugning bar sit hovede fra Montmartre til St. Denis. Han døde år 258 e.Kr.
I dag er også FNs internationale postdag.
I Belgien hedder dagen SAINT GHISLAIN – efter en abbed i Mons i
Belgien. Han levede i årene 680-760.
DAGENS BEGIVENHED:
1000: Søfareren / vikingen Leif den Lykkelige går i land
i Vinland ( nu New
Foundland i Canada ).
DAGENS SPØRGSMÅL:
En bæverding - hvor kommer
det udtryk fra? Og hvad er det?
Dette slang-lignende udtryk kommer af ordet
beværtning. De mange islandske
studenter, som var – og delvis er – i København, ville som i alle ord på
islandsk lægge trykket på 1. stavelse af ordet. Så når de ville sige
beværtning, blev det til bæverding. Denne betegnelse fik efterhånding sit eget
liv og sin egen betydning. Det stod for et
lille, tarveligt værtshus.
Det sjove er, at man på letzebürgisch (det er det sprog,
man taler i Luxembourg) bruger ordet Boeffeding
med nogenlunde samme betydning. Det er også navnet på en god luxembourgsk
øl. Måske de også har haft islandske studenter
i Luxembourg J
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Napoleons-kage - hvad er det? Og hvad er historien bag?
_____________________________________________
EUROPA-SPØRGSMÅLET TIL I DAG:
Bologna – hvad forbinder I med denne fine gamle, europæiske by?
Denne
norditalienske storby har en meget lang historie, der går helt tilbage til
etruskerne før Romerriget tog over. Den
har Europas ældste universitet, der startede i 1088. Bycentrum er bl.a. kendetegnet ved 35 km
arkader i gaderne. Og så er det nærmest Italiens madtempel. Masser af kendte
retter og madvarer kommer herfra:
lasagne bolognese, tagliatella, tortellini in brodo, pasta med æg,
mortadella pølsen og meget mere. Hvad
personligheder angår kan nævnes Giglielmo
Marconi, der opfandt radiotelegrafen og Romano
Prodi, der både har været professor, italiensk statsminister og formand for
EU-Kommissionen. Og så var det i
Bologna, at danske Harald Nielsen fra
Frederikshavn startede sin italienske fodboldkarriere i begyndelsen af
1960erne.
DET EUROPÆISKE SPØRGSMÅL TIL I MORGEN:
Firenze – hvad kommer I især til at tænke på, når den by nævnes?
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Nu vokser det sammen, som hører sammen.
Det blev sagt af den tidligere vesttyske kansler Willy Brandt, da
Tysklands
genforening blev fejret i oktober
1990.
2.
Dagens citat:
Man skulle
hellere bevæge to muskler for at le i stedet for tretten for at
rynke panden og vise
tænder.
Hvem af dagens personer har sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1846: Holger Drachmann ( død 1908 )
1899: Thorkil Kristensen ( død 1989 )
1908: Jacques Tati ( død 1982 )
1925: Arne Christiansen ( død 2007 )
1940: Bodil Nyboe Andersen
1940: John Lennon ( død
1980 )
4.
Kendte døde på denne dag:
1871: N.S. Nebelong ( 65 år )
1967: Ernesto ”Che” Guevara ( 39 år )
1974: Oskar Schindler ( 66 år )
1978: Jacques Brel ( 49 år )
1995: Alec Douglas-Home
( 92 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Comments
Post a Comment