NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 6. OKTOBER
Ny udgave
DAGENS LÆNGDE:
I dag er her i
Belgien 5 timer og 11 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11
timer og 19 minutter – fra kl. 07.51 til kl. 19.10.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Dagen hedder BRODERUS DAG. Man kender ikke navnets oprindelse. Det kan dog være det samme som Brunos Dag ( se nedenfor ).
I dag er også én af de 32 såkaldte Tycho Brahes dage. Det var dage, som den danske astronom Tycho Brahe i 1600-tallet ud fra sine beregninger betegnede som særligt uheldige. Sikke noget gammelt sludder ☹
I Belgien
hedder dagen SAINT BRUNO – efter Bruno fra Köln. Han levede i årene
1030-1101. Han grundlagde Kartuser munkeordenen, der er en ret streng orden.
DAGENS BEGIVENHED:
1981: Egyptens
præsident Anwar Sadat myrdes ved et
attentat i Cairo.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Indian summer - hvad er det? Og hvad er historien bag?
Vejret i september-oktober kaldes som bekendt Indian Summer. Det skyldes fortællingen
om en indianer, der ikke fik høstet, fordi han var syg. Hans familie sultede,
derfor bad indianeren til Gud, om ikke det kunne blive sommer en gang til. Og
Gud føjede ham!
Vi har ogse et dansk navn for dette vejr, nemlig løvfaldssommer!
Denne årstid er især flot på grund af de flotte farver på
bladene på træerne. Og på bladene på vinstokkene. Og Indian Summer i New
England staterne i USA kommer folk rejsende langvejs fra for at opleve.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Det belgiske flag - hvordan ser det ud? Og hvad er historien bag?
_____________________________________________
EUROPA – SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Venezia – nævn 3 ting, som er knyttet til denne by.
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Uvidenhed
er ikke så langt fra sandheden som fordomme.
Det er sagt af den
franske forfatter og encyklopedi-redaktør Denis Diderot.
2.
Dagens citat:
Huset er en
maskine til at bo i. En lænestol er en maskine til at sidde i.
Hvem af dagens personer har mon sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1742: Johan Herman Wessel ( død 1785 )
1808: Frederik 7. ( død 1863 )
1820: Jenny Lind ( død 1887 )
1866: Nina Bang ( død 1942 )
1887: Le Corbusier ( Charles-Edouard Jeanneret-Gris ) ( død 1965 )
1914 : Thor Heyerdahl ( død 2002 )
1930 : Hafez Al-Assad (
død 2000 )
4.
Kendte døde på denne dag:
1981: Anwar Sadat ( 63 år )
1985: Nelson Riddle ( 66 år )
1989: Bette Davis ( 81 år )
2011: Steve Jobs ( 56 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Comments
Post a Comment