NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 5. OKTOBER
Ny udgave
DAGENS LÆNGDE:
I dag er her i
Belgien 5 timer og 7 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11
timer og 23 minutter – fra kl. 07.50 til kl. 19.12.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Dagens navn er PLACIDUS
DAG. Han levede i årene 515-41. Han
var søn af en rig romer, og han hjalp Benedikt med at
bygge dennes munkekloster. Han blev senere en af Benedikts disciple og led
martyrdøden i 541.
I Belgien hedder dagen det samme: SAINT PLACIDE.
DAGENS BEGIVENHED:
1864:
Calcutta ødelægges
næsten fuldstændigt af en cyklon. 60.000 mennesker omkommer.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Sarah Bernhardt kage - hvad er
det? Og hvad er historien bag?
Dette er en lækker
konditorkage, der består af en stor makron med en top af chokoladecreme og
overtræk af chokolade. Den blev lavet første gang i 1911 af den kendte konditor
Johannes Steen, der havde butik på Amagertorv 9 i det centrale
København, og kagen gik hurtigt sin sejrsgang over det meste af verden.
Anledningen til denne
nyskabelse var, at konditoren ville markere, at den berømte franske skuespiller
Sarah Bernhardt
(1844-1923) var på besøg i København, bl.a. for at signere sine memoirer. Hun
var især blevet kendt og berømt som skuespiller fra 1870erne i Frankrig, dvs. i
starten af La Belle
Epoque.
Der var gennem
1800-tallet og senere en tradition for at opkalde kager efter kendte personer.
Der fandtes f.eks. også en Johanne Louise Heiberg kage. Og en Rubinstein-kage. Så den franske berømthed skulle ikke stå
tilbage.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Indian summer - hvad er det? Og hvad er historien bag?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
- En komiker er
én, der gør sjove ting. En stor komiker er én, der gør ting
morsomme.
Dette blev engang sagt af den amerikanske komiker, m.v., Buster Keaton.
3.
Dagens citat:
Uvidenhed
er ikke så langt fra sandheden som fordomme.
Hvem af dagens personer har sagt det?
4.
Kendte fødte på denne dag:
1713: Denis Diderot ( død 1784 )
1864: Louis Lumière ( død 1948 )
1936: Vaclav Havel ( død 2011 )
1944: Nils Malmros
1951: Bob Geldorf
5.
Kendte døde på denne dag:
1791: Grigorij Potemkin ( 52 år )
1880: Jacques Offenbach ( 61 år )
1943: Ole Olsen ( 70 år )
1972: Børge Mogensen ( 58 år )
Niels Jørgen Thøgersen
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE-AT-WORK www.europe-at-work.be
Comments
Post a Comment