Skip to main content

DAGEN - den 11. oktober

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 11. OKTOBER

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 5 timer og 29 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer – fra kl. 07.59 til kl. 18.59.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder PROBUS DAG.  Dette er dog ikke nogen helgen. Andre kalder den Frederik IV’s fødselsdag.

I Belgien hedder dagen SAINT GOMMAIRE efter en belgisk kristen eneboer, der levede i årene 717-74 ved Lier i Brabant.  Han hedder også Gummerus af Lier.

DAGENS BEGIVENHED:

1689:  Peter den Store bliver zar i Rusland.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Det græske flag - hvordan ser det ud? Og hvad er historien bag det?  Se foto nedenfor.

Flaget kaldes det "himmelblå-hvide flag". Det har et blåt og hvidt kors i øverste venstre hjørne. Og så har det 9 horisontale striber: 5 blå og 4 hvide. Den øverste og nederste stribe er altid blå.

Flaget har stort set set således ud, siden Grækenland blev uafhængigt fra Det osmanniske rige (Tyrkiet) i 1821, altså for snart 200 år siden.

Det hvide kors symboliserer den græsk-ortodokse religion, som i mange århundreder har været grækernes religion.

De 9 striber repræsenterer antallet af stavelser i den kendte græske sætning: Eleftheria i Thanatos - der betyder: Friheden eller Døden. Den var mottoet for den græske revolution for 200 år siden, da de fik deres frihed efter 400 års tyrkisk overherredømme.

Hvorfor er den vigtigste farve på flaget blåt?  Fordi den symboliserer det blå Græske Hav. Og den hvide farve symboliserer de evige bølger på havet - de bølger, som Oldtidens græske gudinde Afrodite ifølge legenden stod op fra.  Andre mener, at den blå farve refererer til den blå himmel over Grækenland og den hvide til de få hvide skyer på himlen.

Enhver har ret til at bruge flaget. Det skal som alle flag behandles med respekt.

Den græske nationalsang henviser også til flaget. Du kan høre den og se dens tekst på græsk og engelsk her:

https://youtu.be/5VkPRU6C-JQ

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

En loppetjans -  hvad kommer det udtryk af? Og hvad er det?

_____________________________________________

EUROPA-SPØRGSMÅLET TIL I DAG:

Hvorfor hedder EUROen det, den hedder?  Hvilke navne var der ellers tænkt på?

Da det i EUs Maastricht traktat af 1992 blev bestemt, at EU ville indføre sin egen, fælles valuta  ( ”One Market – One Money” ) skulle man finde ud af, hvad den skulle hedde. Det var oplagt, at den ikke bare kunne hedde det samme som en af de hidtidige nationale valutaer.  I første omgang kaldte man den ECU ( udtalt eky ). Det var en forkortelse for: European Currency Unit.  Men det satte især den tyske forbundskansler Helmut Kohl sig imod.  Han foreslog i stedet:  EURO.    Det kunne udtales på alle sprog, og det var meget knyttet til navnet Europa.  Sådan blev det. Og det har der siden været stor tilfredshed med.     Danske spøgefugle foreslog på et tidspunkt:  Dan-Mark 😊

EUROen trådte i kraft den 1. januar 1999, så dens 25 års jubilæum kommer inden så længe.  Sedlerne og mønterne kom i omløb fra den 1. januar 2002.  Indtil da blev de forskellige nationale valutaer fortsat brugt, men i et helt fast vekselforhold til EUROen.

Der skulle også findes et symbol for EUROen.  Det havde jeg som kommunikationsdirektør i Kommissionen ansvaret for.  Vi udskrev en konkurrence. Og resulatet er det kendte:     .


EUROPA-SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Hvad var florin’en?  Og hvilke andre store historiske valutaer har eksisteret?

 

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        Idioter er en af naturens vise indretninger, der tillader fæhovederne at anse sig                    

             for kloge.

             Det blev sagt af den amerikanske skuespiller Orson Wells.

2.  Dagens citat:

        Smag glædens skål, men tøm den ikke. Med mod du sorgens kalk uddrikke!

             Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1677:  Frederik IV  ( død 1730 )

1782:  Steen Steensen Blicher  ( død 1848 )

1884:  Eleanor Roosevelt  ( død 1962 )

1937:  Bobby Charlton

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1531:  Ulrich Zwingli  ( 47 år )

1896:  Anton Bruckner  ( 72 år )

1963:  Edith Piaf  ( 48 år )

1981:  Max Sørensen  ( 68 år )

1987:  Uwe Barschel  ( 43 år )

2008:  Jörg Haider  ( 58 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:    www.europa-i-arbejde.be

                                                                        Det græske flag



                                                                     Symbolet for EUROen

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...