Skip to main content

DAGEN - den 4. september

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 4. SEPTEMBER

Ny udgave

I dag er her i Danmark 4 timer og 23 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 13 timer og 43 minutter – fra kl. 06.26 til kl. 20.09.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er THEODOSIAs DAG. Hun var en ung 17-årig kristen pige i Cæsarea ( der ligger mellem Haifa og Tel Aviv i nutidens Israel ).  Hun trøstede andre kristne, når de var blevet dømt til døden. Derfor blev hun som straf selv martyrdræbt. Hendes ene bryst blev skåret af, og bagefter blev hun druknet.

I Belgien hedder dagen SAINTE ROSALIE – efter en helgeninde fra Palermo på Sicilien. Hun levede i årene 1130-66.  Og hendes hjælp blev i sin tid især påkaldt ved udbrud af pest.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1944:  Allierede styrker befrier Bruxelles og Antwerpen  fra den tyske besættelse.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Tøffelhelt - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der gik ud på følgende: Hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den, der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden.

I nutiden ved alle, at udtrykket bruges for at fortælle, at en gift person – normal manden ! – er helt eller delvis domineret af konen. Han er en tøffelhelt.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Folketingets talerstol - hvad er historien bag dens tilblivelse?

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

 

_____________________________________________

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        For en kunstner er det ikke tilrådeligt at gifte sig. Et ulykkeligt ægteskab kan     

             ganske vist bidrage til talent, men et lykkeligt ægteskab er  malplaceret.

 

            Disse (vise?) ord blev sagt af den store russiske forfatter Ivan Turgenjev.  

             (Fædre og Sønner).

2.  Dagens citat:

           Spørgsmålet: Hvem bør være boss? er som at spørge: Hvem skal være tenor i  

           kvartetten? Naturligvis den mand, der kan synge tenor.

 

           Hvem af nedenstående kan naturligt have sagt dette?

 

3.  Kendte fødte på denne dag:

1824:  Anton Bruckner  ( død 1896 )

1917:  Henry Ford II  ( død 1987 )

1934:  Otto Brandenburg  ( død 2007 )

1947:  Claus Hjort Frederiksen

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1907:  Edvard Grieg  ( 64 år )

1916:  Otto Mønsted  ( 78 år )

1963:  Robert Schuman  ( 67 år )

1965:  Albert Schweitzer  ( 90 år )

1989:  Georges Simenon  ( 86 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   + EUROPE AT WORK: www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 30. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Det er den tidligere svenske statsminister OLOF PALME .   Se mere på min blog: VED DU, AT.. DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien tiltaget med 1 time og 12 minutter siden d. 21. december.   I dag er derfor på 9 timer og 10 minutter – fra kl. 08.21 til kl. 17.31. I København er dagen blevet 1 time og 35 minutter længere og er derfor på 8 timer og 29 minutter. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder ADELGUNDEs DAG – opkaldt efter den franske prinsesse Adelgunde. Hun flygtede fra Hannegau for at undgå et uønsket ægteskab, blev først eneboer og grundlagde derefter et kloster i Maubeuge i Nordfrankrig, hvor hun blev den første abbedisse.   Her døde hun i år 684. Dagens navn i Belgien er:   Saint Mutien-Marie , en belgisk kristen lærer, der levede i årene 1841-1917.   DAGENS BEGIVENHED: 1933:   Adolf Hi...