Skip to main content

DAGEN - den 18. september

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 18. SEPTEMBER

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 5 timer og 2 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 12 timer og 32 minutter – fra kl. 06.53 til kl. 19.25.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder TITUS DAG. Han var ven og ledsager af apostlen Paulus. Man kan sige, at han var dennes sekretær på de lange missionsrejser, da det var ham der var ”skriverkarlen”. To gange blev Titus sendt alene til Efesos og til Korinth.  Da Paulus forlader Kreta, udnævner han Titus til den stedlige biskop. 

Titus døde ifølge legenden i år 107 e.Kr.  Da var han 95 år gammel.

I Belgien hedder dagen SAINT JOSEPH DE CUPERTINO – efter en italiensk franciskaner, der levede i årene 1603-63. Han er protektor for flyvning, studier og folk med mentale handicaps.

 

DAGENS BEGIVENHED:

DAGENS SPØRGSMÅL:

Gammelmanden  -  hvor kommer det udtryk fra? Og hvad er det?

Dette er et udtryk fra høstarbejdet på landet i gamle dage. Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

At rage kastanjerne ud af ilden – hvad  kommer det af? Og betyder?

_____________________________________________

Det europæiske spørgsmål til i dag?

Hvad er Det europæiske kort for sundhedsforsikring?

Dette kort har siden 2004 været gratis til rådighed for alle borgere i de 27 EU-lande. Det giver adgang til behandling i det offentlige sundhedssystem i hvert af de 27 lande på samme vilkår som de lokale beboere.  Det udleveres af de hjemlige, lokale myndigheder. Dets formål er at gøre livet lettere for EU-borgere, der er på midlertidigt ophold i et andet EU-land, såsom turister, praktikanter o.l.  Ordningen gælder også i EØS-landene, dvs. Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein.

 

Det europæiske spørgsmål til i morgen:

Hvad er EUs Consular Assistance Charter?  Og hvad giver det ret til?

 

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        Den første bil i ens liv glemmer man lige så lidt som den første kvinde.

             Det er sagt af den berømte britiske racerkører Stirling Moss.

2.  Dagens citat:

       Man hæver stemmen, når man burde forstærke sit argument.

            Kig på personerne nedenfor – og regn ud, hvem der mon har sagt disse evigt  

            gyldige ord?

 

3.  Kendte fødte på denne dag:

1709:  Samuel Johnson  ( død 1784 )

1786:  Kong Christian VIII  ( død 1848 )

1905:  Greta Garbo  ( død 1990 )

1971:  Lance Armstrong

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1137:  Kong Erik Emune  ( 37 år )

1961:  Dag Hammarskiöld  ( 56 år )

1970:  Jimi Hendrix  ( 27 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:    www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...