Skip to main content

DAGEN - den 16. september

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 16. SEPTEMBER

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

I dag er her i Danmark 4 timer og 53 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 12 timer og 41 minutter – fra kl. 06.49 til kl. 19.31.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

 

DAGENS NAVN:

Dagens navn er EUFEMIAs DAG. Hun var en ung kristen politikerdatter fra Chalcedon ( som lå i den asiatiske del af det nuværende Istanbul ). Hun blev pint og plaget under kejser Diocletians kristenforfølgelser. Men hun døde ikke. Først da en bjørn en dag bed hovedet af hende i år 290 e.Kr., omkom hun. Og legenden fortæller, at der senere skete mange undere ved hendes grav.

I dag er også FNs internationale dag for bevarelse af ozonlaget.

I Belgien hedder dagen SAINTS CORNEILLE ET CYPRIÉN – to mænd, der blev kristne i en sen alder.  Cyprién blev biskop i Karthago i Nordafrika. Han døde i år 258.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1795:  England erobrer Cape Town i Sydafrika.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Herostratisk berømmelse -  hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Herostratos var en slave, der var født i Efesos i Lilleasien. For at gøre sit navn kendt til evig tid satte han ild til det berømte Artemis-tempel i Efesos. Det skete ifølge sagnet i år 356 f.Kr. Han blev dømt til døden, og i dommen stod, at hans navn aldrig mere måtte nævnes.  Men hans ønske blev opfyldt, da hans navn stadig nævnes i forbindelse med betegnelsen herostratisk berømmelse. Det betyder berømmelse af negative grunde.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

At skyde papegøjen - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

Det europæiske spørgsmål til i dag?

Hvad går EUs GALILEO samarbejde ud på?

Dette er navnet på EUs satellit navigations system. Det blev startet i 2005 og er i funktion fra 2018. Det har sit hovedkvarter i Prag. Systemet består i dag af 30 satellitter.  Det er ti gange ìmere præcist som f.eks. det amerikanske GPS system, som de fleste af os bruger i dag. Det kan vise afstande på ned til 1 meter. Det har også en række andre nye funktioner, f.eks. et system til Redning & Eftersøgning.  Brugen af Galileo er gratis for alle. Og det er under civil kontrol.  Det amerikanske GPS hører under militæret og kan til enhver tid afbrydes af amerikanerne, hvis de af en eller anden grund ønsker at gøre det.  Og med uberegnelige Trump er det klart, at Galileo giver europæerne ( og mange andre ) en sikkerhed.   Tjenesten er opkaldt efter den italienske astronom Galileo Galilei ( 1564-1642 ).

Når man i dag bruger sin GPS på sin smartphonne eller på anden måde, så henter den normalt automatisk signaler både fra det amerikanske GPS, det europæiske GALILEO, den russiske tjeneste og den kinesiske.

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        Jeg har aldrig kunnet lide journalister. Og jeg har ladet dem lide en  

              gruopvækkende død i alle mine bøger.

             Dette fyndige citat kommer fra ingen anden end den britiske kriminalforfatter

              Agathe Christie.

 

2.  Dagens citat:

Ingen af dagens personager har efterladt sig uforglemmelige citater. Derfor får I endnu et af Agathe Christie:

De lykkelige mennesker er fiaskoer, fordi de har et så godt forhold til sig selv, at de giver pokker i det.

 

3.  Kendte fødte på denne dag:

1891:  Karl Dönitz  ( død 1980 )

1919:  Mogens Wieth  ( død 1962 )

1925:  Charles Haughey  ( død 2006 )

1926:  B.B. King  ( død 2015 )

1956:  David Copperfield

1956:  Michael Falch

 

4.  Kendte døde på denne dag:

1736:  Gabriel Fahrenheit  ( 50 år )

1865:  Christian de Meza  ( 73 år )

1977:  Maria Callas  ( 53 år )

1987:  Christopher Soames  ( 66 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   + EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 30. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Det er den tidligere svenske statsminister OLOF PALME .   Se mere på min blog: VED DU, AT.. DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien tiltaget med 1 time og 12 minutter siden d. 21. december.   I dag er derfor på 9 timer og 10 minutter – fra kl. 08.21 til kl. 17.31. I København er dagen blevet 1 time og 35 minutter længere og er derfor på 8 timer og 29 minutter. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder ADELGUNDEs DAG – opkaldt efter den franske prinsesse Adelgunde. Hun flygtede fra Hannegau for at undgå et uønsket ægteskab, blev først eneboer og grundlagde derefter et kloster i Maubeuge i Nordfrankrig, hvor hun blev den første abbedisse.   Her døde hun i år 684. Dagens navn i Belgien er:   Saint Mutien-Marie , en belgisk kristen lærer, der levede i årene 1841-1917.   DAGENS BEGIVENHED: 1933:   Adolf Hi...