Skip to main content

DAGEN - den 15. august

 

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 15. AUGUST

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 2 timer og 30 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 15 timer og 5 minutter – fra kl. 05.47 til kl. 20.52.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder MARIAs HIMMELFART.  Jomfru Maria var Jesu mor. Maria er den græske form af det aramæiske navn Mirjam.  Ifølge Det ny Testamente modtog den unge kvinde Mirjam/Maria af en engel besked om, at hun ved Helligånden skulle undfange en søn.  Sønnen kaldte hun Jesus, og han blev født i en krybbe i Bethlehem. Derefter måtte Maria med sin mand Josef med barnet flygte til Egypten. Men efter nogle år vendte de hjem til Nazareth. Hun var senere med til sin søns korsfæstelse..

Et katolsk dogme fra 1950 siger, at Maria ligesom sin søn blev hentet op til himlen med sjæl og legeme. Dette fejres i den katolske kirke den 3. søndag i august.

I Belgien hedder dagen det samme:  ASSOMPTION.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1843:  Tivoli i København åbner.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Jorvik - hvad er det? Og hvad er historien bag?

Det er vikingernes navn for den by i Nordengland, der i dag hedder York. Byen er mere end 2.000 år gammel og blev oprindelig grundlagt af romerne i år 71 e.Kr. under navnet Eboracum. Navnet er den latinske form fra et oprindeligt keltisk navn for området. Flere romerske kejsere boede her, herunder Hadrian (der byggede Hadrians mur mellem England og Skotland) og Konstantin den 1.  Da den sidste døde, blev hans søn Konstantin den Store udråbt til romersk kejser, mens han opholdt sig i Eboracum. Han blev den første kristne romerske kejser. Og der står iøvrigt den dag i dag en statue af ham i byen.

Efter at romerne trak sig helt ud af England i 400 e.Kr., blev området overtaget af indvandere fra Jylland og Nordtyskland, de såkaldte angel-saksere. De omdøbte Ebocacum til Eoforwic.  Og da de i 866 blev fordrevet af de danske vikinger, kom byen til at hedde Jorvik.  Det nuværende navn York optræder første gang i 1200-tallet.

Der findes i dag et særdeles imponerende Jorvik Viking Centre i byen. Det er endnu mere interessant end vikinge centeret i Dublin. Det er et aktivt museum med levende mennesker, der arbejder som man gjorde i vikingetiden.

York fik også sit eftermæle yderligere slået fast, da hertugen af York i 1664 besejrede hollænderne i Nieuw Amsterdam. En by, som derefter kom til at hedde New York.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Varus-slaget - hvad var det? Og hvilken betydning fik det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

       Det er ikke nemt at holde op i politik. Det er som at ride på en tiger, man ikke   

            kan komme af!

 

            Det blev sagt af tidligere statsminister Poul Hartling .

2.  Dagens citat:

        Når man begår dumheder, bør de i hvert fald lykkes.

 

             Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1769:  Napoleon Bonaparte  ( død 1821 )

1832:  Wilhelm Bähncke  ( død 1907 )

1925:  Oscar Peterson  ( død 2007 )

1945:  Alain Juppé

 

4.  Kendte døde på denne dag:

        423:    Flavius Honorius  ( 39 år )

             1856:  Frederik Vilhelm Grøndahl  ( 37 år )

             1887:  Meir Aron Goldschmidt  ( 68 år )

             1967:  René Magritte  ( 69 år )

             1996:  Sergiu Celibidache  ( 84 år )

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   + EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 30. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Det er den tidligere svenske statsminister OLOF PALME .   Se mere på min blog: VED DU, AT.. DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien tiltaget med 1 time og 12 minutter siden d. 21. december.   I dag er derfor på 9 timer og 10 minutter – fra kl. 08.21 til kl. 17.31. I København er dagen blevet 1 time og 35 minutter længere og er derfor på 8 timer og 29 minutter. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder ADELGUNDEs DAG – opkaldt efter den franske prinsesse Adelgunde. Hun flygtede fra Hannegau for at undgå et uønsket ægteskab, blev først eneboer og grundlagde derefter et kloster i Maubeuge i Nordfrankrig, hvor hun blev den første abbedisse.   Her døde hun i år 684. Dagens navn i Belgien er:   Saint Mutien-Marie , en belgisk kristen lærer, der levede i årene 1841-1917.   DAGENS BEGIVENHED: 1933:   Adolf Hi...