Skip to main content

DAGEN - den 6. juli

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 6. JULI

Ny udgave
DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 15 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 17 timer og 20 minutter – fra kl. 04.39 til kl. 22.00.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder DIONs DAG.  Navnet stammer fra en italiensk martyr, der bliver dræbt i Rom i år 301 e.Kr. Måske stammer det også fra en anden Dion ( forkortelse for Dionysitis ), der grundlagde munkeklosteret Athos i det nordlige Grækenland. Han dør i 1390 på en pilgrimsrejse.

I Belgien hedder dagen SAINTE GODELIVE – efter en flamsk helgeninde, der levede i årene 1049-70.  Hun blev tvunget til at gifte sig med en adelsmand, som endte med at slå hende ihjel.

DAGENS BEGIVENHED:

1415: Jan Hus, tjekkisk reformator af kirken, blev brændt på kætterbålet i Konstanz.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Roskilde-freden 1658 - hvad var det specielle ved den?

Denne fred mellem Danmark og Sverige var Danmarks største tab nogensinde og Sveriges største gevinst.  I 1657 havde den danske konge Frederik III (Christian IV's søn) erklæret Sverige krig. Han ville vinde de områder tilbage, Danmark havde tabt ved Brømsebro-freden i 1645 (Halland, Øsel (nu en del af Estland), Gotland og det midterste Norge). Den svenske konge Karl 10. Gustav var i Polen med sin hær. Han tog straks handsken op, gik lynhurtigt med sin 7.000 mand store hær op gennem Jylland, gik over isen (det var vinter) til Fyn, videre over isen til Langeland, Lolland-Falster og sidst til Sjælland. Kong Frederik blev totalt overrumplet og bad om fredsforhandlinger. Først i Vordingborg, så i Høje Tåstrup præstegård og til sidst i Roskilde. Svenskerne startede med store krav. De ville have:  Skåne (med Bornholm), Halland, Blekinge, Anholt, Læsø, Samsø, Hven, Saltholm, Møn, Island og Færøerne. Efter få dage reduceredes deres krav betydeligt. Og den aftale, som til sidst blev underskrevet i Roskilde Domkirke måtte Danmark afstå Skåne (med Bornholm), Halland, Blekinge, Bohuslen og Midtnorge. Det er denne fredsaftale, der bærer navnet Roskilde-freden. Da den skulle underskrives, sagde den danske chefforhandler: Bare dog min hånd ikke kunne skrive!

At Bornholm og Midtnorge snart gjorde oprør og blev fri af Sverige, og at svenskerkongen lod sine tropper blive i Brønshøj-området og i begyndelsen af 1659 forgæves forsøgte at gøre erobringerne færdige ved at indtage København, ændrede ikke meget. Danmark var reddet.

Men Frederik III blev så trist over tabet, at han forlangte vinduerne mod øst i sit slot, Christiansborg, muret til, så han ikke længere kunne se over mod Skåne. Og et par år senere indførte han enevælden, så adelen ikke længere havde den magt, den havde før. En enevælde, der kom til at vare 188 år indtil demokratiets indførelse også i Danmark i 1849.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Ruskomsnusk - hvad kommer det ord af? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:
        En fallit kan have tre årsager: kvinder, væddemål eller råd fra fagfolk.

             Det er sagt af den franske præsident Georges Pompidou.

2.  Dagens citat:

        Et kys er ingenting og alt.

             Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1598:  Kirsten Munk  ( død 1658 )

1912:  Eva Braun  ( død 1945 )

1927:  Bill Haley  (  død 1981 )

1935:  Dalai Lama

1936:  Dave Allen  ( død 2005 )




4.  Kendte døde på denne dag:

1415:  Jan Hus  ( 46 år )

1535:  Thomas More ( 57 år )

1849:  Olaf Rye  ( 58 år )

1854:  Georg Simon Ohm  ( 65 år )

1893:  Guy de Maupassant  ( 43 år )

1962:  William Faulkner  ( 64 år )

1971:  Louis Armstrong  ( 70 år )


Niels Jørgen Thøgersen

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 30. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Det er den tidligere svenske statsminister OLOF PALME .   Se mere på min blog: VED DU, AT.. DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien tiltaget med 1 time og 12 minutter siden d. 21. december.   I dag er derfor på 9 timer og 10 minutter – fra kl. 08.21 til kl. 17.31. I København er dagen blevet 1 time og 35 minutter længere og er derfor på 8 timer og 29 minutter. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder ADELGUNDEs DAG – opkaldt efter den franske prinsesse Adelgunde. Hun flygtede fra Hannegau for at undgå et uønsket ægteskab, blev først eneboer og grundlagde derefter et kloster i Maubeuge i Nordfrankrig, hvor hun blev den første abbedisse.   Her døde hun i år 684. Dagens navn i Belgien er:   Saint Mutien-Marie , en belgisk kristen lærer, der levede i årene 1841-1917.   DAGENS BEGIVENHED: 1933:   Adolf Hi...