Skip to main content

DAGEN - den 19. juli


NIELS JØRGENs SOMMERHILSEN
DEN 19. JULI

Ny version

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 47 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 16 timer og 47 minutter – fra kl. 04.57 til kl. 21.45.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er JUSTAs DAG. Hun var en spansk pottemagerske i Sevilla. Da hun nægtede at aflevere en af sine pottemagerskåle til ofring til en hedensk gudinde, blev hun afsløret som kristen.

Da hun ifølge legenden også sammen med sin søster Rufina ødelægger et afgudsbillede alene ved bønnens hjælp, blev hun ført hen til den romerske statholder. Her blev hun knebet med glødende jernstænger, indtil hun omkommer. Derefter blev hendes lig kastet i en brønd.  Det skete i år 300 e.Kr.

I Belgien hedder dagen SAINT ARSÈNE – efter en romersk helgen, der levede i Egyptens ørken som eneboer i 50 år.  Han døde i 449.

Ligesom med denne helgen har jeg bemærket, at masser af steder og lokaliteter i Canada er opkaldt efter disse gamle helgener, især i Quebec provinsen.

DAGENS BEGIVENHED:

1969:  Belgieren Eddie Merckx vinder Tour de France .   Og han lever fortsat - og har fået en Metro station i Bruxelles opkaldt efter sig.

DAGENS SPØRGSMÅL:
Amazone  - hvad er det? Og hvad er historien bag?

De er kvindelige krigere i den græske mytologi. De kom fra Anatolien og hjalp grækerne i deres krig mod Troja.  De var kendt for at være meget modige, meget brutale og meget aggressive. Deres højre bryst var altid skåret væk, så de bedre kunne bære krigsudrustningen.  Og de mødte kun mænd én gang om året.  Hvis der kom drengebørn ud af det, blev de dræbt med det samme.

Amazon-floden i Brasilien fik deres navn, fordi en af de første opdagelsesrejsende på floden var sikker på, at det var amazoner der skød på ham med pile inde fra land.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Bonnie and Clyde  - hvem var de ?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

        Et godt hoved og et godt hjerte er altid en formidabel kombination.

              Det blev sagt af den sydafrikanske præsident Nelson Mandela .

    2. Dagens citat:

        Gud skabte mennesket - og jeg gjorde dem lige!

             Hvem af dagens personer har sagt det?

2.  Kendte fødte på denne dag:

1814:  Samuel Colt  ( død 1862 )

1834:  Edgar Degas  ( død 1917 )

1846:  Edward Charles Pickering  ( død 1919 )

1946:  Ilie Nastase

3.  Kendte døde på denne dag:

       1892:  Thomas Cook  ( 83 år )

            1965:  Syngman Rhee  ( 90 år )

       1992:  Dommer Paolo Borsellino  ( 52 år )

            2009:  Frank McCourt  ( 79 år )


Niels Jørgen Thøgersen

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...