Skip to main content

DAGEN - den 1. juli

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 1. JULI

Ny udgave
DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 7 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 17 timer og 28 minutter – fra kl. 04.35 til kl. 22.03.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder THEOBALDUS DAG. Han var født og opvokset i en adelig familie i Luxembourg. Han tog som ung på en række pilgrimsrejser, bl.a. til Santiago de Compostella i Spanien og til Rom. Senere bosatte han sig i Vincenza i Italien, hvor han blev præst.  Efter hans død i 1066 e.Kr. kom ifølge legenden mange blinde og spedalske til hans hule og blev helbredt.

I Belgien hedder dagen SAINT THIERRY.  Den har navn efter abbed William ( Guillaume ) af Thierry. Han skrev i 1119 en bog om: Naturen og kærlighedens værdighed.

DAGENS BEGIVENHED:

1890:  De to kolonimagter, England og Tyskland, bytter områder, så Helgoland bliver tysk og Zanzibar engelsk.


DAGENS SPØRGSMÅL:

Polsk rigsdaghvad er historien bag dette udtryk?  Og hvad betyder det?

Dette udtryk sigter til forholdene i Polen fra 1572 til 1795. I den periode herskede der i den polske rigsdag (der især havde adelige medlemmer) en sådan uenighed, at næsten intet kunne vedtages. Det kom bl.a. af, at der til beslutninger krævedes enstemmighed. Ethvert medlem af Rigsdagen kunne nedlægge veto (kaldet liberum veto = frit veto), hvorved en sag kunne standses.

Udtrykket en polsk rigsdag hentyder i dag stadig væk til, at der hersker så stor uenighed, at intet vedtages. Man kan kalde det beslutningsmæssigt kaos.  Det kan være, fordi der gælder en regel om veto, f.eks. for ethvert land – stort eller lille -, eller fordi partidisciplin eller grundige forberedelser lader meget tilbage at ønske.  FN’s sikkerhedsråd med dets regel om veto til hvert af de permanente medlemmer lammes ofte og kan ikke tage beslutninger (f.eks. om krigen i Syrien).  EU lammes på samme vis i mange tilfælde af, at  meget fortsat skal vedtages i enstemmighed.  Tænk på, hvor amerikansk politik ville være henne, hvis alle 50 stater skulle være enige, før en beslutning kunne træffes.

Derfor er udtrykket en polsk rigsdag ikke noget positivt. Og det bør man tænke på, når man diskuterer, hvordan f.eks. EU bør udvikle sig og gøre sig mere beslutningsdygtig, så Europa ikke skal gå hen og bliver irrelevant og i stedet helt være underlagt hvad store lande rundt omkring i verden beslutter.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

At holde nogen stangen -  hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

            Der var  desværre ingen nævneværdige citater fra gårsdagens personager :-(

2.  Dagens citat:

        Krig er fortsættelsen af politik med voldelige midler.

             Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1481:  Kong Kristian den 2.  ( død 1559 )

1780:  Carl von Clausewitz  ( død 1831 )

1906:  Estée Lauder ( død 2004 )


1934:  Sydney Pollack  ( død 2008 )

1961:  Princess/Lady Diana  ( død 1997 )

1963:  Naser Khader

4.  Kendte døde på denne dag:

251:    Kejser Decius  ( 44 år )

1961:  Louis-Ferdinand Céline  ( 67 år )

1974:  Juan Peron  ( 79 år )

2000:  Walther Matthau  ( 80 år )

2004:  Marlon Brando  ( 80 år )


Niels Jørgen Thøgersen
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:     www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...