Skip to main content

DAGEN - den 3. juni


NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 3. JUNI


Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:


Denne dag er her i Belgien 8 timer og 17 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 16 timer og 15 minutter – fra kl. 05.34 til kl. 21.48.


Se mere om, hvor du er, på:  www.dagenslaengde.dk


DAGENS NAVN:


Dagens navn er ERASMUS DAG. Han var biskop i den græske by Antiochia i Mellemøsten i tiden under der romerske kejser Diocletian. På grund af kejserens voldsomme forfølgelse af de kristne, flygtede Erasmus op i Libanons bjerge og levede som eneboer. Senere vendte han tilbage til sin by og fortsatte med at omvende og helbrede folk. Han døde en naturlig død omkring år 300 e.Kr.



I sen-middelalderen var en legende om Erasmus meget populær. Den fortalte, at han hele tre gange var blevet frygteligt tortureret af kejserens folk. Blandt skulle han have fået sine tarme trukket ud. Og både dengang og da han senere blev kastet i en gryde med flydende beg og svovl, tog han på grund af sin tro ingen skade.



På grund af denne legende regnede folk med, at Erasmus gik i forbøn for alle mennesker med mavesmerter. Og han er også siden ofte blevet afbildet sammen med en gryde.


I Belgien hedder dagen SAINTE BLANDINE efter en fransk helgeninde, der levede i årene162-77.  Hun blev dræbt af kejser Marcus Aurelius tropper – og blev beskytter for folk, der var falsk anklaget for kannibalisme, for tjenestepiger og for torturofre,

DAGENS BEGIVENHED:


1965:  Astronauten Edward White laver menneskets første rumvandring.



DAGENS SPØRGSMÅL:


Købe på klods – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?


Dette udtryk betyder som bekendt at købe på kredit – at man først betaler et stykke tid efter man han modtaget varen.



Oprindelsen til udtrykket kommer fra gammelt nederlandsk (hollandsk). Her sagde man: Kopen op de klets. Klets betyder slag, ørefigen eller plask.  Så udtrykket betyder i denne form at købe med et håndslag.  Sådan handlede man ofte i gamle dage. Og det gør man fortsat på det årlige Hjallerup Hestemarked. Klask, siger det når de to håndflader mødes. Og så er den handel på plads.





SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:


Casanova – hvor kommer det ord fra? Og hvad betyder det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:


EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be


DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:


1.  Gårsdagens citat:


        For at forstå et godt vers skal man selv kunne skrive et dårligt.
             Dette er sagt af den danske digter Tom Kristensen.




2.  Dagens citat:


Jeg tror, vi bør læse den slags bøger, der sårer og gennemborer os... En bog må være øksen til den frosne sø inden i os.


Hvem af dagens personer har sagt det?


3.  Kendte fødte på denne dag:


1808:  Jefferson Davis  ( død 1889 )

1906:  Josephine Baker  ( død 1975 )

1925:  Tony Curtis    ( død 2010 )

1937:  Povl Kjøller  ( død 1999 )



4.  Kendte døde på denne dag:


1764:  Hans Adolph Brorson  ( 70 år )

1875:  Georges Bizet  ( 37 år )

1924:  Franz Kafka  ( 41 år )

2001:  Anthony Quinn ( 86 år )



Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE-AT-WORK   www.europe-at-work.be 
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...