Skip to main content

DAGEN - den 28. juni

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 28. JUNI

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 3 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 17 timer og 32 minutter – fra kl. 04.32 til kl. 22.04.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder ELEONORAS DAG. Indtil omkring år 1800 hed den LEOs DAG ( efter pave Leo den 2., der døde i år 684 e.Kr. ).  Hvorfor man i den danske almanak skiftede til Eleonora, er ikke helt klart.

Man mener, at det kommer fra Caroline Amalie ( Eleonora ) – der levede 1796 – 1881 -  prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Hun  blev i 1815 gift med den senere danske kong Christian den 8.

I Belgien hedder dagen SAINT IRÉNÉE  ( Iréné de Lyon ).  Han var af græsk oprindelse, født i Smyrna i Lilleasien ( nu Izmir i Tyrkiet ) i 130.  Han var biskop i Lyon (Lugdunum ) i det nuværende Frankrig i årene 177-202.   Han havde stor indflydelse på den tidligere kristendom.


DAGENS BEGIVENHED:

1914:  Ærkehertug Franz Ferdinand fra Østrig-Ungarn og hans kone bliver myrdet i Sarajevo. Dette er starten på 1. verdenskrig.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Napoleons-kage – hvad er det? Og hvad er historien?

Dette er et højt, rektangulært stykke kage med mindst to lag butterdej, fyldt med kagecreme, flødeskum, hindbærsyltetøj og med glasur på toppen.
Nogen påstår, at den stammer fra midten af 1800-tallet, og at dens navn kommer fra fransk Napolitain (altså fra Napoli). Der er dog ingen historiske beviser for, at kagen har noget med Napoli at gøre.

Andre hælder snarere til, at kagen er opfundet af Napoleons berømte franske kok, Marie-Antoine Carême (1784-1833). Jeg vælger at holde på den forklaring. Han var vel også en slikmund, den lille kriger J

På andre sprog – f.eks. på fransk - hedder kagen Mille-feuille (altså tusind blade). Om englænderne har noget lignende er uklart.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Magna Carta – hvad er det? Og hvilken betydning har den haft ?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Videnskaben har måske fundet en kur for de fleste onder, men den har ikke fundet et lægemiddel for det værste af dem alle – menneskenes apati.

            Dette er sagt af den amerikanske døvblinde forfatter og politiske aktivist
            Helen Keller.

2.  Dagens citat:

Fornærmelser er de argumenter, som anvendes af folk, der har uret.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1491:  Kong Henrik  VIII  ( død 1547 )
1577:  Peter Paul Rubens  ( død 1640 )
1712:  Jean-Jacques Rousseau  ( død 1778 )
1912:  Sergiu Celibidache  ( død 1996 )
1926:  Mel Brooks  ( Melvin James Kaminski )

4.  Kendte døde på denne dag:

1976:  Stig Lommer  ( 69 år )
1994:  Ulrik Neumann  ( 76 år )

Niels Jørgen Thøgersen
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 28. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 28. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Dronning Alexandrine Som noget nyt vil jeg hver dag udvælge DAGENS PERSON.  Det er én af dagens fødte eller døde.  I dag er det Danmarks dronning fra 1912-47, Dronning Alexandrine. Hun blev født i Schwerin i Tyskland i 1879. Hendes mor var datter af en russisk zar og hendes far tysk prins. Hun blev gift i 1898 i Cannes med den danske tronfølger, senere konge, Christian X.  Parret fik i bryllupsgave det nyopførte Marselisborg Slot i Aarhus i 1902 af det danske folk ( efter en folkeindsamling ). Senere byggede kongeparret selv Klitgaarden (”Kongevillaen”) i Skagen i 1914.  Arkitekten var Ulrik Plesner, der hars at mange arkitektoniske fingeraftryk netop i Skagen. Alexandrine blev i 1918 ramt af den spanske syge, men overlevede.  Hun var især interesseret i musik og i håndarbejde. Hun blev meget populær i Danmark, også fordi hun både under 1. verdenskrig og under 2. verdenskrig gik aktivt ind for den d

DAGEN - den 30. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har valgt RUDYARD KIPLING som dagens person.   Han har fødselsdag i dag.   Han levede i årene 1865-1936.   Han blev født i Bombay ( Mumbay ) i Indien, var brite, og levede det meste af sit liv i England.   Han er en meget kendt forfatter, hvor han ofte tog udgangspunkt i sit indiske ophav. Hans mest kendte værk er formentlig børnebogen JUNGLEBOGEN fra 1894.   Den handler om den forældreløse dreng Mowgli, der lever i junglen sammen med de vilde dyr.    Bogen er senere filmatiseret. Kipling er også forfatter til sangen MANDALAY, der handler om Burmas ( Myanmars ) næststørste by i den nordlige del af landet. Digtet er fra 1890.   I 1942 gjorde Mogens Wieth den landskendt i Danmark med sin danske version af sangen. Den kan høres HER .   Den handler om en gammel engelsk soldat, der sidder hjemme i London og drømmer sig tilbage til sin tid i det dengang britiske Burma. Kipling havde kun én søn.   Og

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og hans dokumentaionscenter var bl.a. aktivt involveret i