Skip to main content

DAGEN - den 13. juni


NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 13. JUNI

Ny udgave
DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 8 timer og 29 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 16 timer og 27 minutter – fra kl. 05.30 til kl. 21.56.

Se mere om, hvor du erpå:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagens navn er CYRILLUS DAG. Han var biskop i Alexandria og missionerede samtidig meget især blandt de slaviske folk. Han har lagt navn til deres alfabet, det kyrilliske. Cyrillus var også en stor kirkelærer.  Han dør i år 444 e.Kr.


I Belgien hedder dagen SAINT ANTOINE DE PADOUE.  Han var en portugisisk franciskanerpræst. Han levede i årene 1195 til 1231, hvor han døde i Padova i Italien.


DAGENS BEGIVENHED:

1990:  Den officielle fjernelse af Berlin-muren indledes.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Fulde fem – at være ved sine fulde fem – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

De fleste ved, at udtrykket han er vist ikke helt ved sine fulde fem betyder, at han ikke er helt tilregnelig. Han er ikke rigtig klog.

Udtrykket en folkelig forenkling af det juridiske udtryk: at være ved sine sansers fulde brug.  Det skal man nemlig være, når man skriver under på noget med juridisk gyldighed.  Og det henviser til, at alle ens fem sanser fungerer, som de skal: syn, hørelse, smag, lugtesans og følesans. Så pas på, hvad du gør, hvis en af disse sanser er ude af drift J 

  engelsk  siger man kort og godt: to be in one’s senses.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Skylla og Kharybdis – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Politik siges at være den næstældste profession i verden. Jeg har i hvert fald lært den ene ting, at den har meget til fælles med den ældste.

            Dette blev sagt af den amerikanske præsident Ronald Reagan.

2.  Dagens citat:

När har du tid att fundera?

Hvem sagde det til Jens Otto Krag, da han så dennes kalender?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1870:  Jules Bordet  ( død 1961 )
1893:  Dorothy Sayers  ( død 1957 )
1901:  Tage Erlander  ( død 1985 )
1944:  Ban ki-moon

4.  Kendte døde på denne dag:

1986:  Benny Goodman  ( 75 år )
1992:  Erik Paaske  ( 59 år )

Niels Jørgen Thøgersen
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 30. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Det er den tidligere svenske statsminister OLOF PALME .   Se mere på min blog: VED DU, AT.. DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien tiltaget med 1 time og 12 minutter siden d. 21. december.   I dag er derfor på 9 timer og 10 minutter – fra kl. 08.21 til kl. 17.31. I København er dagen blevet 1 time og 35 minutter længere og er derfor på 8 timer og 29 minutter. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder ADELGUNDEs DAG – opkaldt efter den franske prinsesse Adelgunde. Hun flygtede fra Hannegau for at undgå et uønsket ægteskab, blev først eneboer og grundlagde derefter et kloster i Maubeuge i Nordfrankrig, hvor hun blev den første abbedisse.   Her døde hun i år 684. Dagens navn i Belgien er:   Saint Mutien-Marie , en belgisk kristen lærer, der levede i årene 1841-1917.   DAGENS BEGIVENHED: 1933:   Adolf Hi...