NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 11. JUNI
Ny udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Belgien på 8 timer og 27 minutter længere end den 21. december. Dens længde er
på 16 timer og 25 minutter – fra kl. 05.30 til kl. 21.55.
Se mere om hvor du
er, på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Dagen
i dag hedder BARNABAS DAG. Han var en
af Jesu disciple. Han var nært knyttet til apostelen Paulus og
deltager i flere af dennes rejser. Under
et ophold i Salamis på Cypern bliver han fanget af jøder og slæbt gennem byen
med et reb om halsen. Til sidst bliver han kastet på et bål, hvor han omkommer.
Det sker i år 61 e.Kr.
Dagen
blev også tidligere kaldt Fandens Fødselsdag
( ligesom den 11. december ). Grunden var, at disse to datoer var sidste frist
for folk til at betale deres terminsydelser på deres huslån. Dette system er i
nutiden lavet helt om, så der betales flere gange om året.
I
Belgien hedder dagen det samme: SAINT
BARNABÉ.
DAGENS BEGIVENHED:
1972: Piet Hein bliver
æresdoktor ved Yale University i
USA.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Kaiser
Wilhelm II - hvad er kort
fortalt de mest interessante sider af hans historie?
Wilhelm II blev den sidste tyske kejser. Han levede i årene 1859-1941 og
var på fædrene side ud af Hohenzollern-slægten
fra Sydvesttyskland. Gennem sin mor var han den britiske dronning Victorias
ældste barnebarn. Til hans store irritation
kaldte hun ham hele livet (indtil hun døde i 1901) ”My dear little boy!”.
Wilhelm overtog kejsertronen i 1888 efter sin far Wilhelm I.
Og en af hans første handlinger var at afskedige Otto von Bismarck,
Tysklands stærke kansler, kaldt ”jernkansleren”. Wilhelm ønskede selv at styre sit land. Og især
var han under besøg hos sin mormor i England blevet benovet af den store
britiske flåde. ”So ein Ding müssen wir
auch haben!”, tænkte han. Og sådan blev det. Man kan godt se på dette billede, at
kejseren formentlig ikke var en mand med mindreværdskomplekser – eller var han
?!
Det var de to store flåder, der tørnede sammen i ”Jyllands-Slaget” i
1916, ca. 145 km vest for Thyborøn. Med store tab på begge sider, ikke mindst
på britisk side, da mange af deres skibe var forkert konstrueret.
Iøvrigt var Wilhelm hele sit liv forbandet på englænderne. Grunden var, at
han påstod, at det var engelske lægers skyld, at han under fødselen fik en
næsten lam venstre arm.
Som bekendt blev Tyskland kun nr. 2 i 1. verdenskrig. Wilhelm flygtede i
krigens sidste dage til det neutrale Holland, hvor han købte sig slottet Doorn ved Utrecht og boede her
indtil sin død i 1941 betjent af en håndfuld af sine gamle generaler. De allierede forlangte ham udleveret flere
gange, men forgæves. Og han selv ventede
hele tiden, at meget snart ville han blive kaldt tilbage til Tyskland for at
lede landet. Det var dog ikke en tanke, der var født i diktator Hitlers
arbejdsværelse, så det blev aldrig til noget.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Bonnie and Clyde – hvad er
historien bag? _____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
I kærlighed skal man ikke sige alt,
for en følelsesbinding har brug for noget uudtalt, hvorom samtalen kredser.
Dette er sagt af den dansk-norske
forfatter Sigrid Undset.
2.
Dagens citat:
I dag ser mange piger ud som mænd, der
ser ud som piger.
Hvem af dagens personer har sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1864:
Richard Strauss ( død 1949 )
1867:
Maria Krøyer
Alfvén ( død 1940 )
1896:
Julius Bomholt ( død 1969 )
1910:
Jacques
Cousteau ( død 1997 )
1934:
Prins
Henrik ( død 2018 )
1935:
Gene Wilder ( død 2016 )
4.
Kendte døde på denne dag:
1859: Fyrst Metternich ( 86 år )
1970: Alexander Kerenskij ( 89 år )
1979: John Wayne ( 72 år )
Niels Jørgen Thøgersen
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Comments
Post a Comment