Skip to main content

DAGEN - den 10. juni


NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 10. JUNI


Ny udgave


Denne dag er her i Belgien 8 timer og 26 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 16 timer og 24 minutter – fra kl. 05.30 til kl. 21.54.


Se mere om, hvor du er, på:  www.dagenslaengde.dk


DAGENS NAVN:


I dag hedder ONUPHRIUS DAG. Den har navn efter en egyptisk fyrstesøn, der blev kristen, og som gav afkald på sin arv og levede ca. 60 år som eneboer i ørkenen. I den første periode levede han på vand og brød. Men i de sidste 20 år bragte en engel ham mad hver dag. Det skete omkring år 400 e.Kr.



I Belgien hedder dagen SAINT LANDRY  ( LANDERICUS ).  Han var biskop i Paris og døde i 661.  Han byggede bl.a. et hospital i byen.



DAGENS BEGIVENHED:


1947:  Den første SAAB-bil ruller af samlebåndet.



DAGENS SPØRGSMÅL:


Verdun 1916hvad er historien ?


Dette var et af de helt store og meget blodige slag under 1. verdenskrig.  Efter nederlaget til Tyskland i 1870-71 havde Frankrig bygget en række meget stærke forter på sin østgrænse for at kunne beskytte sig mod nye angreb.  Et af de største af disse forter lå i Verdun – ved Meuse-floden i det nordøstlige Frankrig.  I februar 1916 besluttede Tyskland at sætte et voldsomt angreb ind mod fortet i Verdun – for at give Frankrig så stort et nederlag, atd et forblødte.  Det kom ikke til at ske.  

Frankmændene under marskal Pétain gjorde massiv modstand.  Og i juli 1916 satte de britiske tropper en anden storoffensiv ind mod tyskerne i Somme. Dette skulle bl.a. svække de tyske tropper ved Verdun.  

Kampene ved Verdun sluttede i november 2016 – med 400.000 døde og sårede tyske soldater og 400.000 døde og sårede franske.  Tyskerne opnåede dermed ikke deres krigsmål på denne front. Men det blev sammen med slaget ved Somme de allerblodigste begivenheder på vestfronten under hele krigen.

I maj 2016 holdtes der en stor mindehøjtidelighed i Verdun med deltagelse af præsident Hollande og forbundskansler Merkel.  Og der er et nyt, moderne museum på stedet, der illustrerer den skrækkelige historie.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:


Kaiser Wilhelm II  -  hvad er kort fortalt de mest interessante sider af hans historie?

_____________________________________________



SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:


EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be



DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:


1.  Gårsdagens citat:


Der er bøger, hvor ryggen og omslaget er langt de bedste dele.

            Det blev engang sagt af den engelske forfatter Charles Dickens.


2.  Dagens citat:


I kærlighed skal man ikke sige alt, for en følelsesbinding har brug for noget uudtalt, hvorom samtalen kredser.


Hvem af dagens personer har sagt det?


3.  Kendte fødte på denne dag:


1819:  Gustave Courbet  ( død 1877 )



1921:  Prins Philip



1922:  Judy Garland  ( død 1969 )



1923:  Robert Maxwell  ( død 1991 )



4.  Kendte døde på denne dag:


323 f.Kr:  Alexander den Store  ( 33 år )



1190:  Frederik Barbarossa  ( 68 år )



1949:  Sigrid Undset  ( 67 år )



1967:  Spencer Tracy  ( 67 år )



2001:  Herdis Møllehave  ( 65 år )





Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com   


www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 30. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Det er den tidligere svenske statsminister OLOF PALME .   Se mere på min blog: VED DU, AT.. DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien tiltaget med 1 time og 12 minutter siden d. 21. december.   I dag er derfor på 9 timer og 10 minutter – fra kl. 08.21 til kl. 17.31. I København er dagen blevet 1 time og 35 minutter længere og er derfor på 8 timer og 29 minutter. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder ADELGUNDEs DAG – opkaldt efter den franske prinsesse Adelgunde. Hun flygtede fra Hannegau for at undgå et uønsket ægteskab, blev først eneboer og grundlagde derefter et kloster i Maubeuge i Nordfrankrig, hvor hun blev den første abbedisse.   Her døde hun i år 684. Dagens navn i Belgien er:   Saint Mutien-Marie , en belgisk kristen lærer, der levede i årene 1841-1917.   DAGENS BEGIVENHED: 1933:   Adolf Hi...