NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 29. MAJ
Ny udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i Belgien 8 timer og 10 minutter længere end den 21. december. Dens længde er på 16 timer og 7 minutter – fra kl. 05.37 til kl. 21.44.
Se mere om, hvor du er, på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
I dag hedder MAXIMINUS DAG. Den har sit navn efter biskop Maximus af Trier. Her residerede han i årene 330 – 352. Legenden fortæller, at under en rejse til Rom blev hans æsel ædt af en bjørn. Han lagde i stedet sadlen på bjørnen, og denne bar ham videre på rejsen.
Maximinus døde i 352 efter et besøg i Konstantinopel, hvor han havde forsøgt at forlige den østlige og den vestlige kirke.
I Belgien hedder dagen SAINT MAXIMIEN – det samme som Maximinus.
DAGENS BEGIVENHED:
862: Vikingehøvdingen Rurik ( vistnok jyde fra Hedeby )
grundlægger det første russiske fyrstedømme i Novgorod.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Sandwich – hvad kommer det ord fra? Hvad er historien?
Vi ved alle, hvad en sandwich er: to stykker brød lagt oven på hinanden med noget godt (kød, ost, salat, etc) ind imellem. Men kender du også historien bag navnet? Den er lidt hyggelig.
Jarlen af Sandwich (et sted i Kent i det sydøstlige England) hed engang John Montagu. Han var den 4. Jarl (Earl) af Sandwich og levede i årene 1718-92. Han var en meget kendt og respekteret politiker med flere ministerposter på sit CV. Men han var også en inkarneret kort-spiller. Han spillede kort med vennerne, så snart han kunne se sit snit til det. Og han var så ivrig en spiller, at han ikke ønskede at afbryde sit spil bare for noget så prosaisk som at spise. På den anden side ville han heller ikke tilsøle kortere med madrester af forskellig slags. Derfor bad han sin tjener om hver gang at lave én eller snarere flere sammenklappelige madder. Så kunne spisning og spil fint finde sted samtidig.
Sandwich’en var opfundet.
Folk, der ikke sætter så stor pris på kortspil, har opfundet et spin om, at det nok var, mens den gode Jarl arbejdede konstant på sit kontor, at han bad om en mellemmad, så han kunne spise uden at grise i kongens papirer J
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Tobil – hvad er historien? Og hvad er det?
_____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Den kvinde, jeg drømmer om, har mere
sex i øjnene end i hvilken som helst anden legemsdel.
Dette er sagt af den ombejlede amerikanske politiker Henry Kissinger.
2.
Dagens citat:
Propaganda er kunsten at træde andre
over tæerne og selv skrige AV!
Hvem af dagen personer har sagt det?
3.
Kendte fødte på denne dag:
1880: Oswald Spengler ( død 1936 )
1903: Bob Hope ( død 2003 )
1912: Justus Hartnack ( død 2005 )
1917: John F. Kennedy ( død 1963 )
4.
Kendte døde på denne dag:
1259: Kong Christoffer I ( 40 år )
1870: Emil Hornemann ( 61 år )
1956: Johannes Jørgensen ( 90 år )
1982: Romy Schneider ( 44 år )
1994: Erich Honecker ( 82 år )
1998: Barry Goldwater ( 89 år )
Niels Jørgen Thøgersen
niels4europe@gmail.com
www.niels-jorgen-thogersen.dk + EUROPE AT WORK: www.europe-at-work.be
+ EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Comments
Post a Comment