NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 30. JUNI Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 5 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 17 timer og 29 minutter – fra kl. 04.34 til kl. 22.03. Se mere om, hvor du er på: www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: Denne dags navn er LUCINAs DAG . Hun var en kristen romersk kvinde, tog sig meget af andre kristne, der var fængslet, bragte dem mad, osv. Og hun var også med til at begrave henrettede martyrer. Hun døde som 95 årig i år 365 e.Kr. I Belgien hedder dagen SAINTS PROTOMARTYRS . Dette er ofte navnet på den første martyr i et land. Som f.eks. Berard af Carbio, der blev henrettet i Marokko. DAGENS BEGIVENHED: 1859: Franskmanden Charles Blondin krydser som den første Niagara-vandfaldene på line. Strækningen er på 300 meter, og han er 90 meter over faldene. 10.000 mennesker overværer bedriften. DAGENS SPØRGSMÅL: Lade i stikken – hvad kommer det udtryk af?