Skip to main content

DAGEN - den 25. august

 NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 25. AUGUST

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 3 timer og 34 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 14 timer og 32 minutter – fra kl. 06.05 til kl. 20.37.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder LUDVIGs DAG. Den har navn efter den franske konge Ludvig den Hellige ( den 9. ). Han var landets konge i perioden 1226 – 70 og havde kontinentets største hær på det tidspunkt. I 1270 drager han afsted på korstog til Tunis. Han vil prøve at omvende sultanen i Tunis til kristendommen. Men det mislykkes. I stedet blever Ludvig dræbt på denne dag.  Han er 55 år. Han bliver kanoniseret af paven i 1297.

Dagen hedder det samme i Belgien:  SAINT LOUIS.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1830:  Den belgiske revolution mod hollænderne bryder ud og fører til landets uafhængighed.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Alfa og omega - hvad betyder det? Og hvor kommer det fra?

Betydningen af dette udtryk er - som de fleste ved - at noget er meget vigtigt - det er fundamentalt. Oprindeligt betyder det fra det første til det sidste bogstav. Alfa er det første bogstav i det græske alfabet, og Omega er det sidste bogstav.

Udtrykket blev allerede brugt i Johannes Åbenbaring i Bibelen, hvor Jesus siger:  Jeg er alfa og omega, den første og den sidste, begyndelsen og slutningen.

Udtrykke fra A til Z betyder nøjagtig det samme. Hvorfor ? Fordi A er det første bogstav i det oprindelige latinske alfabet og Z er det sidste.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Tømmermænd - hvad kommer det ord af? Hvad betyder det? Og hvad siger man på andre sprog? _____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

I bibliotekerne taler de dødes udødelige sjæle.

            Dette blev sagt af den romerske forfatter og hærfører  Plinius den Ældre .

2.  Dagens citat:

Ingen forstår som en politiker eller en diplomat at være gode venner med dem, han ikke bryder sig om.

Hvem af dagens personer kan have sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1530:  Ivan den Grusomme ( den 4. )  ( død 1584 )

1797:  Henrik Hertz  ( død 1870 )

1880:  K.K. Steincke  ( død 1963 )

1901:  Kjeld Abell  ( død 1981 )

1912:  Erich Honecker  ( død 1994 )

1918:  Leonard Bernstein  ( død 1990 )

1930:  Sean Connery

1943:  Peter Bastian  ( død 2017 )

 

4.  Kendte døde på denne dag:

        1270:  Ludvig den Hellige  ( 55 år )

             1776:  David Hume  ( 65 år )

             1860:  Johan Ludvig Heiberg  ( 68 år )

             1900:  Friedrich Nietzsche ( 56 år )

             1908:  Henri Becquerel  ( 54 år )

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   + EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:    www.europa-i-arbejde.be

Comments