Skip to main content

DAGEN -- den 20. august

 NIELS JØRGENs SOMMERHILSEN

DEN 20. AUGUST

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Danmark 2 timer og 52 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 14 timer og 43 minutter – fra kl. 05.57 til kl. 20.40.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder BERNHARDs DAG. Han levede i årene 1090 – 1153 og var grundlægger af Cistercienser-munkeordenen. Han grundlagde også klosteret Clairvaux i Sydfrankrig.

Legenden siger, at Jomfru Maria engang viste sig for ham og klemte noget mælk ud af sit bryst. Dråberne, der faldt på Bernhard, blev opsamlet og gemt som relikvier på klosteret.

Et gammelt dansk vejrvarsel siger, at der ofte er blæsevejr på denne dag.

Dagens navn i Belgien er det samme:  SAINT BERNARD.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1968:  Sovjetunionen og dets allierede invaderer Tjekkoslovakiet.           

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Afdannelse - hvad er det ?

Jeg stødte på dette interessante ord forleden. Det er ikke meget brugt. Men det burde det være.  Hvad betyder det?

Min personlige udlægning af begrebet har tre forskellige vinkler:

Af-dannelse må betyde, at man har eller er i gang med af aflægge sin dannelse. F.eks. dannelse i betydningen god opførsel - eller pli. Alt lige fra at holde døren for damerne; hilse pænt, når man møder nogen; ikke starte med at spise, før alle sidder ved bordet; ikke bruge smartphones eller andet underholdningskram, mens man spiser; se interesseret ud, når andre fortæller noget (også selv om man ikke er det); gå med på tur, selv om man måske ikke har ret meget lyst - og meget andet.   Man er vel ikke gået helt galt i byen, hvis man nu og da - endda ofte - nutildags kan få det indtryk, at alle disse dyder er sat i garage :-(   Man er afdannet!

Der er også en anden - og nok endnu vigtigere - afdannelse, som ofte hører til dagens personlige udstyr: folk er ikke positivt kritiske nok!  Man stiller ikke sig selv spørgsmålet:  Ka'ed nu pass'??!!  Det lærte jeg selv af min gamle regne- og matematiklærer i Mellemskolen.  Og den holdning burde mange flere af os have, når vi læser og hører alskens snik-snak i aviserne og andre medier.  Det ville ganske vist gøre livet surt for mange letbenede journalister og medier. De ville ikke længere kunne slippe af med hvad som helst.  Og folk ville ikke længere så let blive mentalt voldtaget som de britiske vælgere blev under Brexit-afstemningen og de amerikanske i Trumps kampagne. Og disse to eksempler er måske de værste. Men vi oplever det hver eneste dag. Vi bør alle udstyre os selv med en solid god sund sans, der aktivt sorterer avnerne fra kornet i strømmen af nyheder og påstande.   At det ikke er tilfældet er efter min mening også en vigtig side af afdannelse !

Og den tredje betydning af afdannelse er, at de fleste af os ganske enkelt ved for lidt! Almen viden er ikke i høj kurs. Det betyder ikke, at vi alle skal rende rundt og være polyhistorer, dvs. vide alt om alting.  Men det ville hjælpe meget, også på folks følelse af selvværd og livsglæde, hvis vi prøvede at vide noget om så meget som muligt. Og ikke bare hvad vi havde hørt et eller andet sted ( efter princippet: jeg har selv talt med ham, der har fortalt det! ), men hvad vi selv har sat os noget ind i.  Og tænk på én ting til: det at man har en god og aktiv almen viden, der vel at mærke er nogenlunde opdateret, det gør også én til en mere interessant person for andre at være sammen med. Man bør klæde sig på for at være interessant.   Så er det ikke rigtigt, at man er under af-dannelse, hvis man ikke sørger for denne personlige løbende oprustning?!.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Kahytsjomfru - hvad kan man sige om dette begreb?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

 

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.   Gårsdagens citat:

        At love for meget kan være lige så ondt som ikke at være hjælpsom.         

  Dette blev engang sagt af den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton .

       2. Dagens citat:

         Partiet er det historiske organ, gennem hvilket klassen bliver klassebevidst.

        Hvem af dagens personer har sagt det?

2.   Kendte fødte på denne dag:

1892:  Ludvig Brandstrup  ( død 1949 )

1898:  Vilhelm Moberg  ( død 1973 )

1909:  Martin A. Hansen  ( død 1955 )

1923:  Jim Reeves  ( død 1964 )

1941:  Slobodan Milosovic  ( død 2006 )

1944:  Rajiv Gandhi  ( død 1991 )

 

3.  Kendte døde på denne dag:

            1672:  Jan de Witt  ( 48 år )

            1940:  Lev Trotskij  ( 61 år )

            1998:  Raquel Rastenni  ( 83 år )

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   + EUROPE AT WORK:  www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN - den 31. december

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. DECEMBER Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: I dag har jeg valgt SIMON WIESENTHAL som dagens person.   Han levede i årene 1908 til 2005.   Han var østrigsk jøde, født på denne dag. Han var uddannet ingeniør. Under 2. verdenskrig blev han som de fleste jøder i tysk besat område sat i koncentrationslager.   Han overlevede med nød og næppe ophold i hele 6 KZ lejre. I én af dem var han så tæt på at blive henrettet, at han stod ude ved massegraven og ventede på at blive skudt, da kommandanten råbte:   FEUER-ABEND !   Feuer ( ”skyd”) var kommandoen til at skyde.   Men nu var der altså fyraften, så han og de andre ”på gravens rand” kunne luske tilbage til barakkerne. Efter krigen organiserede Wiesenthal arbejdet med at finde så mange som muligt at de nazistiske ledere, som var undsluppet fangenskab.   Hans bog om dette arbejde hedder:   Retfærdighed, ikke Hævn.   Den er meget læseværdig.   Han og h...

DAGEN - den 31. januar

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN   31. JANUAR Ny 2021 udgave DAGENS PERSON: Jeg har i dag valgt min gamle professor, historikeren H.P.CLAUSEN.   Han er født på denne dag i 1928. Se mere på min blog:     VED DU, AT... DAGENS LÆNGDE: Dagen er nu her i Belgien blevet 1 time og 15 minutter længere siden d. 21. december. I dag er på 9 timer og 12 minutter og varer fra kl. 08.20 til kl. 17.32. I København er dagen blevet 1 time og 39 minutter længere – og den er nu på 8 timer og 33 minutter. DAGENS NAVN: Dagen hedder VIGILIUS DAG . Den er opkaldt efter biskop Vigilius i Trient / nu Trento i Dolomitterne i Norditalien. Han var en stor kirkebygger og bekæmpede alle romerske afguder meget aktivt. Da han ifølge legenden væltede et afgudsbillede af den romerske høstgud Saturn , blev han myrdet. Det skete i år 405 e.Kr.   I Belgien hedder dagen Saint JEAN BOSCO – Don Bosco – en italiensk præst, lærer og skribent, der levede i årene 1815-88...

DAGEN - den 1. oktober

  NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 1. OKTOBER Ny 2021 udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 6 timer og 1 minut kortere end den 21. juni. Dens længde er på 11 timer og 34 minutter – fra kl. 07.18 til kl. 18.51. Se mere om, hvor du er på:   www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: I dag hedder REMIGIUS DAG – opkaldt efter biskop Regius.   Han levede fra 438 til 533. Han blev biskop i Reims i Østfrankrig allerede som 22 årig. Han var skytshelgen for Frankrig. Dagen i dag er også FNs Dag for Ældre Mennesker . Og den er samtidig den internationale vegetar-dag . I Belgien hedder dagen SAINTE THÉRÈSE DE LISIEUX .   Hun var en ung fransk nonne,d er levede i årene 1873-97.   Hun blev kaldt”Jesu lille blomst”.   DAGENS BEGIVENHED: 1795: Belgien bliver en del af den franske republik. DAGENS SPØRGSMÅL: Oktober - hvor kommer det ord fra?   Og hvad knytter sig til denne måned? Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er ...