NIELS JØRGENs MORGENHILSEN
DEN 16. AUGUST
Ny udgave
DAGENS LÆNGDE:
Denne dag er her i
Danmark 2 timer og 34 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 15
timer og 1 minut – fra kl. 05.49 til kl. 20.50.
Se mere om, hvor du
er på: www.dagenslaengde.dk
DAGENS NAVN:
Dagens navn er ROCHUS DAG. Han blev født omkring 1350 i en rig familie i Montpellier i Sydfrankrig. Han var meget from, og da hans forældre døde, gav han alt til de fattige. Man fandt også ud af, at han kunne helbrede syge.
Da der ved kirkemødet i Konstanz i 1414 udbrød pest, blev den fromme Rochus tilkaldt. Og pesten forsvandt.
I
Belgien hedder dagen SAINT ARNOULD – efter en biskop i Metz i Frankrig.
Han levede i årene 582-641.
DAGENS BEGIVENHED:
1960: Ærkebiskop
Makarios
proklamerer Cyperns
uafhængighed ( af Storbritannien ).
________________________________________________________________________
DAGENS SPØRGSMÅL:
Varus-slaget - hvad var
det? Og hvilken betydning fik det?
Varus-slaget fandt
sted i år 9 efter Kristi fødsel. Og det var her, romerne
for altid blev
stoppet i deres forsøg på at overvinde germanerne. De prøvede aldrig
igen. De gjorde Rhinen og Donau til ydergrænserne for deres besiddelser. Varus var generalen for de romerske legioner. Oprørslederen Armenius var tysk officer i den romerske hær. Hans tyske navn er Hermann - og derfor kaldes slaget også for Hermann-slaget.
Stedet er lige nord for Osnabrück i det vestlige Tyskland - ca. 10 km øst for Autobahn A1. Her har man for år tilbage bygget et meget interessant museum om det drabelige slag.
Så tag ind på museet
med den flyvske tanke, at hvis romerne ikke var blevet slået her,
så var du måske
i dag en efterkommer af romerne – en slags italiener. Om det så ville
være godt eller skidt er naturligvis op til dig selv at beslutte.
Tre romerske legioner
på ialt 30.000 mand under ledelse af Varus blev totalt slået og
udryddet af en
germansk hær på ca. 18.000 mand. Og slaget fandt sted netop i disse
Teuteburger-skoven.
Helt op i vor tid har man fundet efterladenskaber efter det
grusomme slag. Og det siges, at kejser Augustus nærmest gik i coma ved nyheden om, at han havde mistet alle sine legionærer. Han nægtede at klippe både hår og skæg i lang tid bagefter. Og numrene på de tre table romerske legioner blev aldrig brugt igen.
Læs mere her (igen på flere sprog): http://www.kalkriese-varusschlacht.de/
Slaget er i dag markeret
og beskrevet i museet, der ligger på denne adresse:
Venner Strasse 69, D-49565 Bramsche.
_________________________________________________________________
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Haithabu - hvad er
det? _____________________________________________
SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:
EUROPA I ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1.
Gårsdagens citat:
Når man begår dumheder, bør de i hvert
fald lykkes.
Det
er sagt af ingen ringere end Napoleon Bonaparte. Og man må vel med
rimelighed sige, at han også
prøvede sit udsagn af i praksis – adskillige gange!
2. Dagens
citat:
På med
pilen, Palle !
Hvem af dagens personer har sagt det?
2.
Kendte fødte på denne dag:
1888: T.E. Lawrence ( død 1935 )
1913: Menachim Begin ( død 1992 )
1929: Bill Evans ( død 1980 )
1940:
Maria Stenz
1958: Madonna Louise Ciccone
3.
Kendte døde på denne dag:
1949: Margret Mitchell ( 49 år )
1963: Børge Müller ( 54 år )
1977: Elvis Presley ( 42 år )
2003: Idi Amin ( 75 år )
2008: Otto Leisner ( 91 år )
Niels Jørgen Thøgersen
+ EUROPE AT WORK: www.europe-at-work.be
+ EUROPA I
ARBEJDSTØJET: www.europa-i-arbejde.be
Det var virkelig interessant, jeg er sikkert kørt 100 gange eller mere på A1 igennem Bramsche uden at ane noget. Hverken tyske eller italienske venner har nogensinde fortalt om denne Schlacht. Man lærer hver dag noget nyt. Tak, Niels Jørgen
ReplyDelete