NIELS JØRGENs MORGENHILSEN DEN 31. JULI Ny udgave DAGENS LÆNGDE: Denne dag er her i Danmark 1 time og 29 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 16 timer og 6 minutter – fra kl. 05.18 til kl. 21.24. Se mere om, hvor du er på: www.dagenslaengde.dk DAGENS NAVN: Denne dag hedder GERMANUS DAG . Han blev født i år 378 i Tyskland og blev som jurist guvernør i en af de romerske provinser i Gallien ( Frankrig ). Her lod han sig omvende til kristendommen af den lokale biskop, og både han selv og hans kone gik i kloster. Senere blev han udnævnt til biskop af Auxerre ( i nutidens Bourgogne ). Han døde som 66-årig på denne dag i år 448 e.Kr. Han blev siden helgen med navnet Sankt Germanus af Auxerre. I Belgien hedder dagen SAINT IGNACE DE LOYOLA – efter en spansk-baskisk katolsk præst, der levede i årene 1491-1556. Han grundlagde Jesuiter-ordenen, der støtter paven stærkt og derfor spillede en aktiv rolle i katolicismens kamp mod protestanterne. DAGENS